BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at flytte byggebranchen i en mere bæredygtig retning? Har du en uddannelse i og/eller erfaring med bæredygtighed, ESG og den grønne omstilling, og vil du være med til at udvikle og understøtte det operationelle arbejde indenfor disse områder på tværs af vores organisation?
Om stillingen:
I en nyoprettet stilling med reference til Industri Betons QHSE-chef skal du være med til at tilføre en bæredygtig profil for virksomheden og sørge for, at alle produkter og processer lever op til gældende lovgivning og markedets stigende forventninger til bæredygtighed. I udarbejder og gennemfører i fællesskab Industri Betons bæredygtigheds- og ESG-målsætning.
Dine arbejdsområder
- Sikring af en bæredygtig profil for virksomheden via arbejde med bl.a. FN’s Verdensmål
- Oprettelse og vedligeholdelse af procedurer og metoder på bæredygtighedsområdet
- Gennemgang af projektmateriale ift. bæredygtighedscertificering af byggerier
- Udføre LCA-analyser i form af EPD’er - produktspecifikke såvel som projektspecifikke
- Formidling af intern information om bæredygtighed m.v. samt support til kollegaer
- Aktiv deltagelse i klimareducerende tiltag på vores fabrikker
- Samarbejde med interne og eksterne interessenter om optimering af datakvalitet og bæredygtige løsninger
Udviklingen på området går rigtig stærk, hvorfor der også hurtigt kan komme ændringer eller tilføjelser til arbejdsområderne, men det vil stadig være indenfor rammerne af ESG og bæredygtighed.
Din arbejdsplads vil være på vores lokation i Kolind, men stillingen vil omfatte samarbejde på tværs af vores lokationer, så derfor skal du være indstillet på, at der også kan være arbejdsdage på andre lokationer.
Kvalifikationer:
Relevant uddannelse inden for bæredygtighed eller byggeri, f.eks. bygningsingeniør eller bygningskonstruktør. Vi forestiller os, at du eventuelt kommer fra rådgiver-, bygge- og anlægsbranchen med en interesse og viden om bæredygtighed, som du kan drage nytte af og føre videre i dit arbejde hos Industri Beton. Har du erfaring med certificeringer som DGNB, Svanemærke, LEED og BREEAM er det en fordel, men ikke en forudsætning.
Du er stærk på IT, og du brænder for og mestrer datadisciplin og dokumentation. Du har en analytisk og systematisk tilgang til opgaverne, hvor du proaktivt og selvstændigt gennemfører opgaver på tværs af organisationen. Som person er du udadvendt og en ildsjæl, der udviser stort engagement inden for dit fagområde. Du er fleksibel i din opgaveløsning og trives med at gå i dybden med opgaverne.
Vi vægter fleksibilitet, godt humør, positiv indstilling, stabilitet, loyalitet og engagement højt. Du har gode kommunikative evner og er dygtig til at formidle et budskab. Da vi har flere udenlandske medarbejdere, er det nødvendigt med gode engelskkundskaber.
Vi tilbyder:
Et job med stor afveksling og mangeartede opgaver inden for moderne betonelementproduktion. Gode muligheder for både personlig og faglig udvikling i et uhøjtideligt, tværfagligt og til tider hektisk miljø samt gode lønforhold, der modsvarer dine kvalifikationer.
Ansøgning:
Tiltrædelse snarest muligt. Samtaler afholdes løbende. Ønskes yderligere information om jobbet, kontakt da QHSE-chef Carsten Greibe på tlf. 87748519/41905470 eller mail cg@industribeton.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Syddjurs Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Industri Beton, Kringelen 4, 8560 Kolind
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 27-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6037741