Østjyllands Politi modtog torsdag flere anmeldelser om kastede genstande på biler i Kolind-området. Personer i en hvid bil kastede vandballoner eller lignende på modkørende biler.
Klokken 15.17 kom en anmeldelse fra to bilister, der fik ødelagt frontruden på Korupskovvej mellem Koed og Kolind. Få minutter efter blev en lastbilchaufførs sidespejl ødelagt på Skarresøvej ved Kolind. Klokken 16.00 blev en modkørende bils forlygte knust af en ukendt genstand kastet fra en hvid bil.
Østjyllands Politi efterforsker sagerne nærmere. Vidner har beskrevet bilen som muligvis en hvid Mazda eller en hvid Nissan Qashqai. Oplysninger kan gives til politiet på tlf. nr. 114.