BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Til Industri Betons afdeling i Kolind på Djursland søger vi til snarlig tiltrædelse en kranfører, som har bevis til betjening af traverskran over 8 T samt kørekort B og meget gerne truckcertifikat.
Vi er en ordreproducerende betonelementfabrik, og vi har brug for en medarbejder til flytning af betonelementer fra produktion til krangård med traverskran, samt til finisharbejde og andre forefaldende opgaver. Det er et krav, at du har erfaring med betjening af traverskran over 8 T.
Du er struktureret, ansvarlig, selvstændig og har en veludviklet ordenssans. Vi forventer, at du bidrager til udvikling af egne arbejdsområder. Vi arbejder i et uformelt miljø og vægter godt humør, positiv indstilling, stabilitet, loyalitet og engagement højt. Du er god til at kommunikere på alle niveauer, og da vi også har udenlandske medarbejdere, er det en fordel med gode mundtlige engelskkundskaber. Du skal forvente en fysisk hverdag, hvor en del af arbejdet foregår udendørs. Elementerne afformes tidligt om morgenen, så du skal være morgenfrisk.
Arbejdsopgaver
- Betjening af traverskran
- Hjælpe til med afformning af elementer
- Finisharbejde på elementer
- Reparation af elementer
- Forefaldende arbejdsopgaver
Vi tilbyder
Et job med stor afveksling og mangeartede opgaver inden for moderne betonelementproduktion. Gode muligheder for både personlig og faglig udvikling i et tværfagligt og til tider hektisk miljø samt lønforhold, der modsvarer dine kvalifikationer.
Ansøgning
Tiltrædelse snarest muligt. Samtaler afholdes løbende. Ønskes yderligere information om jobbet, kontakt da afdelingsleder Rasmus Greve Madsen på tlf. 87748528/31932644 eller mail rgm@industribeton.dk. Vi modtager kun din ansøgning via vores hjemmeside.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Syddjurs Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Industri Beton, Kringelen 4, 8560 Kolind
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5973680