Lærer med humanistisk glød for udskolingselever

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du humanistisk lærer med en indre glød og ønsker at sætte faglig ild i nogle af vores skønne elever i udskolingen i fagene: dansk, samfundsfag og historie, så kan det være du skal læse med herunder.

På Kolind Skole er der aktuelt en unik chance for i en overskuelig ramme at komme til at indgå i et skønt fællesskab - med dejlige elever og forældre der forstår betydningen af fællesskaber. Samtidig kan du komme til at bidrage væsentligt til dannelsen og den faglige udvikling af vores ældste elever.

Kan du bringe dig selv i spil i en skole hvor vi vægter det nære fællesskab, så er vi ret overbevist om, at vi kan præsentere dig for en unik mulighed for at præge dit fagområde. Sammen med kollegaer på andre fagområder kan vi garantere dig muligheden for at kunne udfolde en solid tværfaglighed.

Kolind Skole arbejder løbende med at udvikle samarbejde omkring både læring og trivsel. Vi er på Kolind Skole alle forpligtede på at samarbejde om, at gennemføre fælles forberedelse og om at skabe tydelige rammer for og gennemførelse samt evaluering vores undervisning.

Vi vil skabe tydelige rammer for den gode måde at være sammen på. Og vi bestræber os på at få skolens vision og mission til at leve.

Skolens slogan er: ”Vi lærer alle sammen – hver dag”.

I dette skoleår er vi startet med at forpligte hinanden på særligt 3 områder: elevinddragelse, forældreinvolvering og bæredygtighed.

Udover kompetencer i hvad der svarer til omtalte linjefag vægtes:

  • At du kan reflektere over egen og andres praksis.
  • At du er parat til at modtage og give sparring, så praksis udvikles gennem respektfulde undersøgende dialoger.
  • At du er bekendt eller sætter dig ind i Syddjurs Kommunes politik og syn på inklusion.
  • At du er god til at arbejde med at skabe gode relationer til alle børn.
  • At du arbejder åbent med at tænke i forlængelse af god videndeling og bidrage til den fortsatte udvikling af vores skole.
Stillingen er en fast stilling på 37 timer/ugen med start senest 1. november 2023.

Du er meget velkommen til at kontakte os for yderligere oplysninger: Viceskoleleder, Frederik Stengaard på 2112 86 53 eller Skoleleder Carsten Aude på 20 20 18 94.

For de første oplysninger om skolen kan henvises til skolen hjemmeside: www.kolindskole.aula.dk

Vi ønsker at se din ansøgning senest mandag den 23. oktober kl. 8.00 bemærk at det er lige efter uge 42.

Vi forventer at afvikle samtaler få dage efter; torsdag den 26. oktober 2023.

Syddjurs Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
 
Du kan søge jobbet ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV. (De vedhæftede filer skal være i pdf- eller word-format).

TIPS: Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på Syddjurs. dk / job.

Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.
  
Syddjurs Kommune er den største arbejdsplads med cirka 3.200 engagerede medarbejdere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikres et fælles ansvar for Kommunens udvikling. Vores Ledelses- og medarbejdergrundlag tager afsæt i Kommunens vision ”Sammen om det gode liv” og i Kommunens værdier; åbenhed, udvikling, respekt og kvalitet - som vi efterlever ved at borgere, erhvervsliv og medarbejdere i Syddjurs Kommune møder hinanden med nysgerrighed og engagement og skaber i fællesskab rammerne for det gode liv i hele Syddjurs.
 


 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Syddjurs Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Syddjurs Kommune, Bugtrupvej 27, 8560 Kolind

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5917569

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet