BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at opstarte et nyt solisttilbud og sætte standarten for en god og bæredygtig pædagogisk kultur? Brænder du for at fremme udviklingen og trivslen for mennesker med særlige behov? Så er du havnet det rette sted.
Dit arbejde handler om at skabe livskvalitet
Vi har brug for dig og dine evner til at skabe en gavnlig hverdag for beboeren på vores nystartet solistilbud, Koustrup. Vores målgruppe er borgere med gennemgribende udviklingsforstyrrelser, og borgerne kræver derfor tæt og omfattende støtte i dagligdagen.
Vi tror på, at stressminimering og tydelig ensartet struktur skaber ro og trivsel for vores borgere. Som pædagogisk medarbejder i Habitus bliver du en stor del af borgernes liv og er med til at understøtte deres oplevelser af livskvalitet. Du kan forvente en foranderlig hverdag, hvor vi har fokus på faglig og personlig udvikling.
Du bliver tilknyttet et fast team omkring borgeren, der typisk er indskrevet med 2 til 1 normering. Normeringen giver dig mulighed for at fordybe dig i arbejdet omkring den enkelte borger og arbejde målrettet med de pædagogiske strategier, som du har fastlagt i samarbejde med dit team.
Vi søger kollegaer, som formår at arbejde mentaliserende og udstråle et roligt kropssprog. Du sørger for at bidrage med din pædagogiske faglighed og bringe den ind i teamet.
Om solisttilbuddet Koustrup
Habitus er en landsdækkende organisation, der driver bo- og dagtilbud for borgere med gennemgribende udviklingsforstyrrelser. Vi leverer højt specialiseret pædagogisk omsorg og individuelt tilrettelagte, udviklende aktiviteter til borgere fra 15 år, som er for udfordrede til at fungere i det etablerede specialmiljø. Vores ydelser er i stor efterspørgsel, og derfor er vi også i betydelig vækst.
HabitusHuset Koustrup er en solistbolig beliggende i hjertet af Djursland. Huset ligger dejlig naturskønt med udsigt udover bølgende marker til alle sider.
Vi søger dig, der:
- Har en relevant pædagogisk, social eller sundhedsfaglig uddannelse
- Er fagligt nysgerrig og rummelig i din tilgang til andre mennesker
- Har en rolig udstråling, samt er imødekommende og anerkendende
- Er reflekterende over egen og kollegaers praksis – og kan give konstruktiv feedback
- Bidrager til det gode kollegiale fællesskab – både socialt og fagligt
- Kan dokumentere dit arbejde – dagligt og systematisk
- Har kørekort B
Vi er en arbejdsplads, hvor:
- Vores værdier er baseret på åben dialog, respekt, ansvar, faglighed og udvikling
- Der er en nærværende ledelse, som er en god sparringpartner i det daglige
- Vi arbejder efter faste dagsstrukturer, men alligevel er to dage ikke ens
- Vi arbejder efter et fast årshjul med møder hver 14. dag, hvor hvert team kan arbejde dedikeret med udviklingsplaner og pædagogiske mål
- Du får engagerede og professionelle kolleger, som brænder for at hjælpe borgere med udviklingsforstyrrelser
- Du er omfattet af overenskomst mellem SL og Dansk Erhverv
Vi har fokus på, at alle føler sig set og hørt, og vi er bevidste om, at når medarbejderne trives, så har det en positiv afsmitning på borgerne.
Information og ansøgning
Der er tale om faste fuldtidsstillinger på 37 timer. Dit arbejdsplans-rul planlægges i samarbejde med teamet.
Vi ønsker at byde dig velkommen snarest muligt, og der indkaldes derfor til samtaler løbende. Opslaget vil blive fjernet, når vi har fundet de rette kollegaer.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte botilbudsleder, Kasper Junker Jespersen, på tlf. 2525 7028.
Du sender din ansøgning til os via linket. Der vil blive indhentet straffeattest i forbindelse med ansættelsen.
Ønsker du at blive klogere på Habitus og vores pædagogiske tilgange, kan du læse mere på vores hjemmeside: Habitus botilbud og dagtilbud
Vi glæder os til at byde dig velkommen
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=0086a9b1)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Syddjurs Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
HabitusHuset Koustrup, Koustrup, 8560 Kolind
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6057888