BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
SUF Djurs søger socialkonsulent med pædagogiske erfaringer
Du skaber udvikling for mennesker med psykosociale udfordringer og/eller misbrugsproblemer, fordi du ved, hvordan du bringer dine socialfaglige kompetencer og erfaringer i spil. Du er holdspilleren, der også trives med selvledelse.
Genkender du dig selv i ovenstående, så synes vi, at du skal søge den ledige 37-timers stilling som socialkonsulent hos SUF Djurs med tiltrædelse hurtigst muligt eller senest den 1. september 2024.
SUF Djurs er et specialiseret tilbud – etableret som afdeling under Den Sociale Udviklingsfond (SUF) – der fordelt på to lokationer arbejder med unge og voksne med psykosociale udfordringer og/eller misbrugsproblematikker. En høj grad af forskellighed kendetegner indskrivningerne i SUF Djurs. Vores tilbud omfatter således alt lige fra botilbud, til støtte i egen bolig og enkeltmandsprojekter. Derudover er vi godkendt som Danmarks mindste forsorgshjem med fire pladser til primært unge. Aktuelt er vi 9 socialkonsulenter, en afdelingsleder samt en huspædagog og en aktivitetsmedarbejder.
Som socialkonsulent er du kontaktperson for 4 – 6 af de indskrevne unge og voksne, som du støtter og vejleder i hverdagen med det overordnede mål at udvikle den enkeltes mod et så selvstændigt liv som muligt.
Dine opgaver indbefatter blandt andet:
- arbejde i beboernes hjem, i vores fælleslokaler og nærmiljøet
- træning i håndtering af hverdagens praktiske udfordringer
- styrkelse af sociale færdigheder
- motiverende samtaler hen mod et liv med mindre eller intet misbrug
Som socialkonsulent er du til rådighed 24/7. I praksis betyder det, at du har en døgnåben telefon og selv planlægger meget af din tid. Mange oplever arbejdet som en livsform, hvor du kan agere, når du skal – og hvor du samtidig har stor fleksibilitet og indflydelse på egen arbejdsdag.
Vi ser for os, at du:
- har en baggrund som fx pædagog, socialpædagog eller socialrådgiver
- har bred og relevant socialfaglig erfaring
- er fortrolig med udarbejdelse af dokumentation, delmål og pædagogiske handleplaner
- kender dig selv og bevarer roen i konfliktfyldte situationer
- en teamspiller som indgår naturligt i et forpligtende kollegialt fællesskab
- er vant til at samarbejde med pårørende, kommuner og sundhedsmyndigheder
- har kørekort og egen bil
Det får du:
Som socialkonsulent i SUF Djurs kommer du til en spændende og udfordrende arbejdsplads med:
- mulighed for at være selvledende og samtidig indgå i et kollegialt fællesskab
- løbende supervision og efteruddannelse
- gode ansættelsesvilkår
- fri telefon og internet
Når vi ser din ansøgning, bliver vi glade, når den tydeligt fortæller:
- hvem du er, og hvad du står for personligt og fagligt
- om dine socialfaglige kompetencer og erfaringer
- hvad det er, som du ser, at du kan realisere med dette job
SUF Djurs har adresse på Bugtrupvej i Kolind, hvor de unge og voksne og deres socialkonsulenter mødes under trygge og afslappede forhold og med adgang til forskellige faciliteter.
Spørgsmål og ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe eller skrive i uge 33 til Kristian Larsen, afdelingsleder, SUF Djurs, t. 30 84 45 42, kl@suf.dk
Du bliver desuden klogere på SUF Djurs på: www.suf.dk og www.tilbudsportalen.dk.
Ansøgningsfrist: 16-08-2024
Ansættelsessamtaler vil blive afholdt den mandag og tirsdag i uge 17 2023.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Syddjurs Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND, Bugtrupvej 26, 8560 Kolind
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6084077