Specialpædagog søges til inkluderende læringsmiljø på Kolind Skole

dato

#inklusionmedmellemformer #pædagogikderbrænderforpraxsisløft #stoltpædagog

Er du handlekraftig og brænder du for arbejdet med elever med specialpædagogiske behov, og har du lyst til at arbejde med trivsel gennem kreative og humoristiske tilgange, så er det dig vi gerne ser en ansøgning fra.

Kolind Skole rummer i øjeblikket godt 300 elever, og vores Mellemforms-tilbud består af både pædagoger og lærere, som samarbejder tæt i team omkring elever, der på hver deres måde har brug for en almenpædagogik der tager højde for børn der enten er tæt ved eller delvis i almenmiljøer.

Vi sørger en uddannet pædagog med en stærk specialpædagogisk viden og erfaring. Du skal have viden indenfor om ASF/ADHD-pædagogik. Vi vil ikke skjule at vi gerne ser du har en merkantil eller håndværksmæssig historik med dig i bagagen.

Du skal kunne bidrage, bruge og sætte din specialpædagogiske viden i spil i et fælles forpligtende samarbejde; i praksis med børnene og teoretisk i team-samarbejdet og ikke mindst finde det udfordrende at opbygge en professionel relation med forældre.

Vi har gode forældre på Kolind Skole, der støtter vores almenmiljøer og en gruppe forældre i mellemformer, der er støttende om skolens veje i Syddjurs Kommunes inklusionspolitik. Vi vægter forældresamarbejdet højt i samarbejdet omkring eleverne på Kolind Skole. Således vil evnen til at knytte sig til forældres ståsted være et kardinalpunkt i ansættelsesprocessen. Du skal kunne dokumentere erfaring hermed.

Du motiveres i øvrigt i arbejde med børn, der har brug for en struktureret pædagogisk tilgang.

Arbejdet i skolens mellemformer er et tilbud der primært består i at opbygge struktur, forudsigelighed og relationer, skabe tillid samt sikre en trygge og stabile rammer. Du vil i fællesskab med det øvrige personale bestående af både pædagoger og lærer tilrettelægge børnenes hverdag.

Foruden ovenstående, vil social træning, pausetilsyn, kreative/praktiske aktiviteter samt understøttelse af den fagfaglige undervisning også være en del af opgaverne. Du skal desuden bidrage til et tæt og opfølgende skole-hjemsamarbejde. Det vil desuden være at foretrække at du i forhold til udslusning til ungdomsuddannelser eller konkret arbejde er bekendt med det samarbejde en skole har med Ungdommens Uddannelsesvejledning.
Funktionerne varetages i tæt og forpligtende samarbejde med øvrige pædagoger, lærere, koordinator, PPR og ledelse.

Vi forventer, at du:

  • Har erfaring med eller viden om ASF/ADHD-pædagogik
  • Ser bag barnets adfærd, handler relationskompetent og har et roligt temperament med solid faglig viden og erfaring
  • Har et inkluderende børnesyn med en anerkendende tilgang til det enkelte barn, forældre og kolleger samt lægger stor vægt på at skabe og udvikle positive relationer. Vi forventer du er vedholdende i det professionelle arbejde for at finde løsninger for barnet.
  • Kan forberede og gennemføre aktiviteter, der skal rumme flere faglige og pædagogiske niveauer.
  • Kan bidrage med at udarbejde handleplaner, skriftlige mål og beskrivelser af de enkelte elever.
  • Er tillidsskabende, vedholdende, robust, har en tydelig klasserumsledelse og formår at skabe genkendelighed, struktur og en tryg ramme.
  • Er mødestabil, nysgerrig, omstillingsparat, har et godt humør og trives i et forpligtende teamsamarbejde.
  • Selvstændig og initiativrig: tager ansvar og bringer egne ideer i spil.
  • Bidrager til teamsamarbejde og arbejdet i et tæt og gensidigt forpligtende samarbejde.
  • Tør stille krav og sætte grænser - har modet til at tage nødvendige dialoger med kolleger, og bruge din faglige viden for at løfte den samlede indsats.
Vi tilbyder dig:
  • tæt teamsamarbejde.
  • dygtige kollegaer.
  • et tæt og tillidsfuldt tværfagligt samarbejde med PPR.
  • en skole med mulighed for sparring og udvikling.
  • en stærk samarbejdskultur lærere og pædagoger imellem.
  • en skole der ser muligheder frem for begrænsninger.
  • relevant kompetenceudvikling.
  • 37 timer ugentligt
Er du interesseret i at hører yderligere om stillingen kan du enten kontakte SFO-leder Mikkel Lænø Stær på 28 10 17 97 eller Distriktsleder Carsten Aude på 20 20 18 94

Deadline for ansøgning er: mandag den 16. december kl. 8.00

Samtaler hurtigst muligt derefter

Syddjurs Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

 Du kan søge jobbet ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV. (De vedhæftede filer skal være i pdf- eller word-format).

TIPS: Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på Syddjurs. dk / job.

Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.

Syddjurs Kommune er den største arbejdsplads med cirka 3.200 engagerede medarbejdere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikres et fælles ansvar for Kommunens udvikling. Vores Ledelses- og medarbejdergrundlag tager afsæt i Kommunens vision ”Sammen om det gode liv” og i Kommunens værdier; åbenhed, udvikling, respekt og kvalitet - som vi efterlever ved at borgere, erhvervsliv og medarbejdere i Syddjurs Kommune møder hinanden med nysgerrighed og engagement og skaber i fællesskab rammerne for det gode liv i hele Syddjurs.
 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Syddjurs Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Syddjurs Kommune, Bugtrupvej 27, 8560 Kolind

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-12-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6154653

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet