Teamleder til Lillerupparken – vil du være vores nye kollega?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Den ene af vores to teamledere har fået nye udfordringer, og vi søger derfor en ny teamleder-kollega, der sammen med den øvrige ledelse kan sætte faglig retning og skabe en velfungerende og sammenhængende hverdag.

På Plejehjemmet Lillerupparken i Rønde arbejder vi ud fra den rehabiliterende tankegang med afsæt i beboernes ønsker og behov, hvor dygtige medarbejdere skaber et værdigt og meningsfuldt liv for beboerne.

Ledelsesteamet består af to teamledere, hvoraf du er den ene, og en Plejehjemsleder (en stilling der pt. er i proces med at blive besat) som tilsammen udgør den samlede ledelse af plejehjemmet. Du vil få ansvar for ét af de to teams i Lillerupparken. Vi samarbejder med de øvrige plejehjem i kommunen, samt resten af sundheds- og ældreområdet.

Hvad kan vi tilbyde?

  • Ca. 100 ambitiøse og motiverede medarbejdere, elever og studerende fordelt på to teams
  • En arbejdsplads med fokus på faglighed og omsorg.
  • Hos os har du mulighed for arbejde med dit personligt lederskab og ledelsesmæssig udvikling, samtidigt med, at du gør brug af din sundhedsfaglighed
  • Vi støtter hinanden i arbejdet, vægter faglig sparring højt, og tilstræber hele tiden at være i trit med udviklingen på området.
Ledelsesopgaven består af alt fra drift, daglig vejledning og rådgivning til MUS- og sygefraværssamtaler. Der er ansat en arbejdstidsplanlægger, som du skal samarbejde med ift. varetagelse af arbejdstidstilrettelæggelse, både langtidsplanlægning og fremmødeplaner.
Du vil desuden blive en del af et netværk for teamledere, bestående af teamledere fra øvrige plejehjem, som mødes jævnligt og bl.a. udvikler og samskaber om fremtidens plejehjem.

Din baggrund

Vi forventer, at du har en sundhedsfaglig uddannelse og lyst til at arbejde med personaleledelse. Det er en fordel, men ikke et krav, at du har lederuddannelse på diplomniveau eller er villig til at tage dette.

Vi lægger vægt på, at du:
  • Kan lede med gennemslagskraft og formår, at rumme og favne medarbejdernes forskelligheder.
  • Reflekterer over egen praksis og lederstil
  • Har mod og evner til at udfordre, afklare og håndtere uenigheder.
  • Besidder gode formidlingskompetencer både skriftligt og mundtligt
  • Prioriterer din tid så du får løst de opgaver, du har ansvaret for
  • Trives med en foranderlig hverdag og kan bevare roen i travle perioder
  • Er drevet af at få processer til at lykkes med fokus på kerneopgaven
  • Ser vigtigheden i at sikre et sundt og bæredygtigt arbejdsmiljø
Om Lillerupparken

Lillerupparken består af 83 almene plejeboliger. Vi har både social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker ansat og er naturligvis uddannelsessted for social- og sundhedselever og sygeplejestuderende. Ligeledes har vi ansat ernæringsassistenter og arbejder på at styrke leve-bo-miljøet med måltidet i fokus. Vi har også ansat aktivitetsmedarbejdere med fokus på at styrke de ældres trivsel og understøtte deres sociale kompetencer.

Kontakt og processen

Tiltrædelse pr. 1. august 2023 eller hurtigere hvis muligt.

Ønsker du yderligere oplysninger om jobbet, kan du kontakte Plejehjemsleder på Rosengården, Birgitte Rossing på 51 29 19 56.

Der er ansøgningsfrist torsdag den 22. juni 2023.

Der vil blive afholdt første samtaler mandag den 26. juni 2023 og anden samtaler torsdag den 29. juni 2023. Mellem samtalerne vil du blive bedt om at udfylde – og vil få en tilbagemelding på – en personlighedsanalyse.

Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst mellem Kommunernes Landsforening og den relevante faglige organisation. 
 
Vi glæder os til at læse din ansøgning. 

Syddjurs Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v. 

Du kan søge jobbet ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV. (De vedhæftede filer skal være i pdf- eller word-format). 

TIPS: Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på Syddjurs. dk / job. 

Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske kommuner. Tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet. 

Syddjurs Kommune er den største arbejdsplads med cirka 3.200 engagerede medarbejdere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikres et fælles ansvar for kommunens udvikling. Vores Ledelses- og medarbejdergrundlag tager afsæt i kommunens vision ”Sammen om det gode liv” og i kommunens værdier; åbenhed, udvikling, respekt og kvalitet - som vi efterlever i hverdagen internt og i mødet med borgere og samarbejdspartnere. 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Syddjurs Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Syddjurs Kommune, Hovedgaden 79, 8410 Rønde

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://syddjurs.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=a51cdc5c-5d5b-481d-a6ea-3d93c3c554fb

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5843007

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet